Begrebet stammer fra græsk, poly, som betyder mange, og daktylos, som betyder finger. Ekstra tæer eller ekstra fingre er ofte både funktionelt og kosmetisk generende, og mange vælger derfor at få foretaget en operation, hvor den ekstra tå eller finger bliver fjernet.
Årsag
Lidelsen er arvelig, men optræder ofte uregelmæssigt, da det ikke er sikkert, at genet for polydaktyli kommer til udtryk. Tilstanden er ikke farlig, men rigtig mange vil på grund af kosmetiske årsager gerne have fjernet ekstra udvækster kirurgisk.
Behandling
Ekstra tæer eller ekstra fingre kan fjernes ved en lille operation. Operationen foretages tidligst, når barnet er 1 år. Børn, der opereres for ekstra tæer eller ekstra fingre, bliver altid opereret i fuld bedøvelse.