GHP Privathospitaler
Danmark
Hjem
Behandlinger
Anæstesiologi
Fuld narkose
Rygbedøvelse
Lokalbedøvelse
Billeddiagnostik
MR-artrografi
MR-skanning
Ultralydskanning
Priser
Børneortopædi
Ekstra fingre og tæer
Knoglebrud
Osgood Schlatters sygdom
Platfod
Skæve tæer
Tågænger
Priser
Fysioterapi
Behandlinger
Akupunktur
Akut rygbehandling
Børn
Idrætsskader
Knæskader
Skulder- og albuebehandling
Beliggenhed
Tilskud og henvisning
Kontakt os
Priser
Kikkertkirurgi
Kikkertundersøgelse af albue
Kikkertundersøgelse af ankel
Kikkertundersøgelse af knæ
Kikkertundersøgelse af skulder
Kikkertundersøgelse af hofte
Kikkertundersøgelse af hånd
Ortopædkirurgi
Albue
Bevægeindskrænkning i albue
Golfalbue
Indeklemt nerve i albue
Kikkertundersøgelse af albue
Tennisalbue
Priser
Ankel
Akillesseneskader
Ankelstabiliserende operation
Slidgigt i ankel
Priser
Fod
Ekstra fodknogle
Fejlstilling af hælbenet
Godartet nerveknude
Hammertå
Hælsmerter
Hælsporer
Kikkertundersøgelse af ankel
Knyster
Slidgigt i bagfoden
Skæv storetå
Stiv storetå
Tarsaltunnelsyndrom
Træskoknude
Priser
Hofte
GANZ osteotomi
Hofteartroskopi
Hofteoperation
Ny hofte
Slidgigt i hoften
Springhofte
Priser
Hånd
Karpaltunnelsyndrom
Gigt i fingrene
Kikkertundersøgelse af hånd
Kuskefingre
Seneknude i hånd
Seneskedehindebetændelse
Springfinger
Strækkesener på hånd
Priser
Knæ
Bruskskade i knæ
Kikkertundersøgelse af knæ
Korsbånd
Løberknæ
Løs knæskal
Meniskskade i knæ
Mpfl-rekonstruktion
Nyt knæ
Slidgigt i knæ
Springerknæ
Priser
Ryg
Diskusprolaps
Diskusprolaps i lænden
Diskusprolaps i nakken
Slidgigt i lænden
Slidgigt i nakken
Spinalstenose
Stivgørende rygoperation
Priser
Skulder
Afklemning af skulder
Afklemning af skulderhøjdeleddet
Frossen skulder
Indeklemningssyndrom i skulder
Kikkertundersøgelse af skulder
Kravebensbrud
Kunstig skulder
Ledskred i skulder
Ledskred i skulderhøjdeled
Løs skulder
Rotator cuff
Seneskader i skulder
Skulderoperation
SLAP skade
Slidgigt i kravebensled
Slidgigt i skulder
Priser
Priser
Plastikkirurgi
Brystforstørrende operation
Silikoneimplantater
Dråbeformede implantater
Runde implantater
Forundersøgelse
Før operationen
Sådan foregår brystoperationen
Efter operationen
Mulige komplikationer
Kontrol
Før/efter billeder
Priser
Brystforstørrelse med eget fedt
Forundersøgelse
Før operationen
Operationen
Efter operationen
Mulige komplikationer
Kontrol
Priser
Hvem får typisk foretaget operationen?
Brystløft
Forundersøgelse
Før operationen
Operationen
Efter operationen
Mulige komplikationer
Kontrol
Før/efter billeder
Priser
Brystreduktion
Forundersøgelse
Før operationen
Operationen
Efter operationen
Mulige komplikationer
Kontrol
Priser
Brystkorrektion
Forundersøgelse
Før operationen
Operationen
Efter operationen
Mulige komplikationer
Kontrol
Priser
Brystrekonstruktion
Forundersøgelse
Før operationen
Operationen
Efter operationen
Mulige komplikationer
Kontrol
Udskiftning af brystimplantater
Holdbarhed
Priser for implantatudskiftning
Fjernelse af brystimplantater
Priser
Indadvendte brystvorter
Forundersøgelse
Før operationen
Operationen
Efter operationen
Mulige komplikationer
Kontrol
Priser
Priser
Ankerformet brystløft
Hvem får typisk foretaget operationen?
Følgevirkninger
Mulige komplikationer
Dine forberedelser
Operationsdagen
Efter operationen
Efter udskrivelsen
Brystforstørrelse
Hvem får typisk foretaget operationen?
Følgevirkninger
Mulige komplikationer
Dine forberedelser
Operationsdagen
Efter operationen
Efter udskrivelsen
Maveplastik
Ansigtsløftning
Hvem får typisk foretaget operationen?
Følgevirkninger
Mulige komplikationer
Dine forberedelser
Operationsdagen
Efter operationen
Efter udskrivelsen
Arkorrektion
Hvem får typisk foretaget operationen?
Følevirkninger
Mulige komplikationer
Dine forberedelser
Operationsdagen
Efter operationen
Efter udskrivelsen
Armplastik
Hvem får typisk foretaget operationen?
Følgevirkninger
Mulige komplikationer
Dine forberedelser
Operationsdagen
Efter operationen
Efter udskrivelsen
Brystforstørrelse med eget fedt
Hvem får typisk foretaget operationen?
Følgevirkninger
Mulige komplikationer
Dine forberedelser
Operationsdagen
Efter operation
Efter udskrivelsen
Brystreduktion1
Reumatologi
Albuesmerter
Ankelsmerter
Fodsmerter
Knæsmerter
Priser
Rygkirurgi
Diskusprolaps
Diskusprolaps i lænden
Diskusprolaps i nakken
Slidgigt i lænden
Slidgigt i nakken
Spinalstenose
Stivgørende rygoperation
Priser
Sportsskader
Behandling af sportsskader
Akillesseneskader
Ankelstabiliserende operation
Bruskskade i knæ
Fibersprængning
Forstuvning
Golfalbue
Kikkertundersøgelse af ankel
Kikkertundersøgelse af knæ
Korsbånd
Løberknæ
Meniskskade i knæ
Mpfl-rekonstruktion
Skiskader
Springerknæ
Tennisalbue
Priser
Tumorkirurgi
Bindevævsknuder
Fedtknuder
Godartede karsvulster
Godartede knogleknuder
Priser
Patientinformation
Jeg skal opereres
Patientvejledninger
Offentlig patient
Selvbetaler
Sundhedsforsikring
Sygeforsikring Danmark
Patientvejleder
Om GHP
Brancheforeningen Sundhed Danmark
Kvalitet
Medarbejdere
Ledelse
Administration
Læger
Lægesekretærer
Radiograf
Servicemedarbejdere
Sygeplejersker
Fysioterapeuter
Om Gildhøj
Patienttilfredshed
Samarbejdspartnere
Værdigrundlag
Priser
Kontakt
Nyheder

Mulige komplikationer

Som regel forløber en operation uden komplikationer i efterforløbet. Men en eller flere af nedenstående kan forekomme.

Infektion:

Infektion skyldes bakterier, der enten er kommet i kontakt med operationsfeltet i forbindelse med selve operationen eller - mere almindeligt - er kommet ind gennem det nye ar efter at du er kommet hjem. I de fleste tilfælde er der tale om en overfladisk infektion i arret, som kan behandles med lokal pleje og antibiotika.

Dødt fedtvæv:

Efter en del plastikkirurgiske operationer bliver blodcirkulationen i det opererede område nedsat. Hvis der tilstøder komplikationer i form af større blødning eller infektion, kan cirkulationen blive så lav, at noget af vævet dør. Fedtvæv er særligt sårbart og hvis der kommer fedtnekrose efterlader det en hård knude under huden, der kan være øm og generende.

Hypertrofisk ardannelse:

Enkelte patienter har tendens til at danne meget arvæv ved operationer. Såkaldt hypertrofisk ardannelse. Alle ar er jo røde og hævede i månederne efter operationen, men ved hypertrofisk ardannelse forbliver arrene røde og hævede i over 1 år efter operationen. Arrene kan behandles med plaster over flere måneder og i svære tilfælde med indsprøjtning af steroid direkte i arvævet. I sjældne tilfælde kan der senere forsøges med kirurgisk korrektion af et skæmmende ar.

Keloid:

Hypertrofisk ardannelse adskiller sig fra Keloid, som er en arvelig ar-sygdom, hvor arvævet breder sig ud over det opererede område. Patienter med kendt Keloid frarådes kosmetisk kirurgi.

Behandlingskrævende blødning:

Efter operationen stiger blodtrykket og herved kan et af de små blodkar som er delt ved operationen, briste og medføre en ansamling af blod under huden. Hvis det drejer sig om en større blødning er det nødvendigt med en ny operation. I givet fald sker dette næsten altid imens du stadig er indlagt og reoperationen gennemføres akut af din egen plastikkirurg.

Dyb infektion:

Infektion kan i sjældne tilfælde sprede sig i dybden og gøre det nødvendigt at åbne op eller drænere betændelse under fornyet indlæggelse og behandling med intravenøs antibiotika. I disse alvorlige tilfælde, vil infektionen kunne ødelægge det forventede resultat af operationen.

Dårlig heling:

Ved operationer, hvor huden løsnes fra underlaget over et større område, er der risiko for dårlig heling, så en del af arret åbner sig. Defekten behandles typisk ”konservativt” og heler op fra bunden. Arret kan blive bredt og grimt svarende til det pågældende område og du vil i givet fald blive tilbudt en senere korrektion (ca. 1 år efter operationen). I svære tilfælde kan det være nødvendigt, at foretage forsøg på fornyet lukning af arret under antibiotikadække.

Kroniske smerter:

En lidt overset, men også sjælden komplikation til kirurgi er kroniske smerter i operationsområdet. Der kan være tale om at nerverne heler forkert og danner en lille knude af nerve-ender, som er irritabel og øm ved berøring. Men der kan også være tale om mere diffuse smerter, der er vanskelige at lokalisere. Denne type smerter er ofte mest generende når huden omkring arret bevæger sig en del. Risikoen for kroniske smerter stiger med indgrebets størrelse. Og risikoen er større hvis man psykisk er ude af balance eller døjer med smerter i området allerede før operationen. Heldigvis kan du selv gøre en del for at forebygge, at du får vedvarende smerter efter en operation: Tidlig berøring af huden i det opererede område virker beroligende på nerverne og hjælper i øvrigt følesansen med at komme hurtigere tilbage.

Nedsat følesans:

Brysterne og specielt brystvorterne er erogene zoner. Ved stimulering af brystvorterne sammentrækkes små muskler under huden, så det farvede omkring brystvorterne bliver mindre og brystvorterne bliver hårde. Der er stor individuel forskel på den seksuelle følsomhed af brystvorterne fra kvinde til kvinde og dermed også stor forskel på, hvor stor betydning en brystoperation har for den enkeltes seksualitet.

Betændelse og implantater:

Ved kirurgi med implantater er der øget risiko for betændelse, som skyldes at nogle bakterier kan "gemme sig" på et implantat, så Penicillin ikke kan nå ind til dem. I værste fald kan betændelse medføre at begge implantater må fjernes igen efter operationen og først kan lægges ind igen efter 3-6 måneder. Derfor er det særlig vigtigt at undgå betændelse ved implantat-kirurgi. Og her er rygning den største synder; så 2 måneders pause før og efter operationen er meget bedre end 1 måned. 
Der kan også forekomme en såkaldt sløv infektion. Typisk med bakterier der ikke normalt ville fremkalde sygdom, men normalt lever fredeligt på vores hud. En sådan type af infektion viser sig ved hævelse og rødme af det ene bryst. Behandler man med antibiotika falder tingene til ro for blot at blusse op igen når antibiotikabehandlingen afsluttes. Også her må det anbefales at fjerne implantatet og afvente i måneder inden der ilægges implantat på ny.

Kapseldannelse:

Kroppen danner en tynd hinde af arvæv omkring alle implantater. Så længe hinden er tynd og eftergivelig kan den ikke mærkes og gør ingen skade. Hvis denne ar-hinde bliver tykkere vil implantatet langsomt føles hårdere end hvad det ellers kunne have gjort; så tales der om kapseldannelse. Normalt vil plastikkirurgen ikke operere igen på grund af let kapseldannelse, men hvis kapslen bliver endnu tykkere vil implantaterne begynde at ændre form og eventuelt rykke sig uhensigtsmæssigt. Her må der foretages en ny operation, hvor der fjernes eller løsnes noget arvæv før implantatet genplaceres.

Fejlrotation:

En særlig komplikation til anatomiske implantater er fejlrotation. Væske eller blod omkring implantatet kan give det anatomiske implantat mulighed for at fejlrotere efter operationen. I sjældne tilfælde dannes en såkaldt dobbeltkapsel, så implantatet ligger løst og kan rotere frem og tilbage. I begge tilfælde kræves en ny operation, hvor noget af arhinden fjernes og implantatet genplaceres.

Myter og fordomme:

Der har tidligere været frygt for at silikoneimplantater har kunnet forsage bindevævssygdomme og forhindre opdagelse af brystkræft. Der er nu gennemført så store videnskabelige undersøgelser, at det anses som bevist at der ikke er forøget risiko for sygdomme ved silikoneimplantater.

Selvom brystimplantaterne blev opfundet i USA tilbage i tresserne er det i Europa og Sydamerika plastikkirurgerne har de største erfaringer med silikoneimplantater. Dette skyldes at man i USA forbød anvendelsen af silikoneimplantater tilbage i

1992 grundet ovennævnte mistanke om skadelige virkninger. Først de senere år, efter de store videnskabelige undersøgelser, er myndighederne i USA begyndt igen at tillade anvendelsen af silikoneimplantater til kosmetisk brug.

Kulørte blade og formiddagsaviser har med jævne mellemrum viderebragt historier om ”eksploderende brystimplantater” specielt i forbindelse med ophold i flyvemaskiner. Både saltvandsimplantater og de tidligere silikoneimplantater kunne ganske rigtigt gå i stykker, men da vægtfylden af både saltvand og silikone er det samme som for resten af kroppen, kommer der ikke trykforskelle imellem kroppen og implantatet. Implantater tåler populært sagt, det som kroppen tåler.

Før i tiden behandlede man kapseldannelse ved at knuse kapsel-arvævet mekanisk ved at klemme hårdt på implantaterne. Dette har vist sig dels unødvendigt og kan påføre utilsigtede skader, så det må i dag frarådes. Almindelige ar i huden anbefales fortsat masseret med henblik på blødgøring. Hvorvidt dette har nogen effekt er tvivlsomt. Men disse tidligere behandlingsmetoder har skabt en myte om, at brystimplantater skal masseres for at forebygge kapseldannelse. Dette kan formentligt være meget hyggeligt, men har ingen forebyggende effekt på kapseldannelse.