Biopsi

En hudbiopsi er en prøve fra huden som lægen tager med en lille rund kniv. Biopsien er et lille indgreb, hvor man fjerner en smule hud, som sendes videre til nærmere undersøgelse. Formålet med biopsien er at stille en diagnose.

Hvornår skal man få taget en biopsi?

En hudbiopsi foretages for at finde årsagen til udslæt eller andre forandringer i huden. Undersøgelsen hjælper således lægerne til at finde ud af om patienten lider af en hudsygdom, samt hvilken type af hudsygdom der eventuelt er tale om.

Hvordan tages biopsien?

Du bliver lokalbedøvet der hvor biopsien tages fra. Det gør normalt ikke ondt at få taget en biopsi, men det kan i visse tildfælde svie kortvarigt. Så snart biopsien er taget, kommer der plaster på, hvorefter prøven sendes til videre undersøgelse.

Behandling af hudområdet efter biopsien

Plastret skal tages af én til to dage efter biopsien er taget. Det kan være en god idé at gøre i forbindelse med et bad, hvor plastret er vådt og derfor slipper huden lettere. Derefter behøver du kun plaster hvis såret væsker, hvis det skal beskyttes imod snavns eller sidder et udsat sted. Hvis huden bliver tør og klør, kan du bruge fugtighedscreme uden parfume. Såret heler sædvanligvis efter to til fire uger, og du kan forvente et lettere ar eller små pigmentforandringer i huden, efter såret er helet. For at undgå pigmentforandringer der hvor vi har foretaget biopsien, anbefaler vi, at man ikke udsætter området for sollys de efterfølgende 12 måneder. Brug derfor plaster eller solcreme, gerne minimum faktor 25.

Efter behandlingen

Ved alle typer sår er der en lille risiko for, at der kan opstå betændelse, hvilket betyder at helingen af såret tager længere tid. Du skal derfor holde øje med det behandlede område for at sikre, at der ikke er tegn på betændelse. Ofte er følgende typiske tegn på betændelse:

  • Rødme
  • Varme
  • Hævelse
  • Smerter
  • Tiltagende væsken

Ved tegn på betændelse bør du kontakte dermatologisk speciallæge Michael Heidenheim på mail mhe@gildhoj.dk eller egen læge.

Du kan forvente svar på biopsien efter to til fire uger. Svaret får du enten via mail eller opringning fra lægen, eller ved din næste kontrol på afdelingen.

 


Kontakt os for tidsbestilling

Du er velkommen til at ringe til os på 43 43 92 92,
eller skrive til os via nedenstående formular for tidsbestilling:





Vi bruger cookies til at give dig den bedst mulige kundeoplevelse. Hvis du fortsætter, betyder det, at du er enig i, at cookies bruges.