Kvalitet gennem specialisering

Vigtig information!

På Gildhøj passer vi godt på hinanden, og for at mindske COVID19-smitten skal du benytte mundbind og vi er nødt til at bede pårørende blive udenfor.

Inden din undersøgelse anbefaler vi at du får taget en Covid-test - gerne med en kviktest (opdateret den 14. - 1. 2021).

 

Dit ambulante besøg/kontrol ændret til en telefonkonsultation. Tidspunktet er uændret, og en læge vil kontakte dig på aftalt tid. Du vil modtage en sms om ændringen.


Sundhedsstyrelsen har anbefalet at udvalgte patientgrupper skal Covid-19 testes ca 72 timer inden indlæggelse eller ambulant behandling.

Læs mere om hvilke patientgrupper, der skal testes her.

Patienter skal selv booke testen hereksternt link, men hvis du bor i Region Hovedstaden skal du booke tid hereksternt link


Børneeksem

Gennem de sidste 10 år er tilfældet af børneeksem tredoblet. Lidelsen er den hyppigste børnesygdom i Danmark, og rammer ca. 20 % af alle børn.

På Gildhøj kan vi diagnosticere og behandle sygdommen, og dermed forebygge udbrud og irritation.

 

Hvad er børneeksem?

Den medicinske betegnelse for børneeksem er atopisk eksem eller astmaeksem.

Navnet ’børneeksem’ er opstået, fordi sygdommen ofte indtræffer i barndommen, og ca. 55 % af de ramte får eksemen, inden de bliver et år.

I de fleste tilfælde vil generne formindskes i 7-11-års alderen, men kan komme igen som 20- 30-årige.

Selvom de fleste rammes som barn kan sygdommen også udvikles i en voksenalder. I dette tilfælde vil det typisk optræde som håndeksem.

Årsagen til atopisk eksem er ukendt. Man ved, at både arvelige faktorer og ydre påvirkninger har betydning.

Kan allergi have indflydelse på eksem?

Nogle patienter med atopisk eksem har astma eller høfeber, hvor man kan påvise allergi overfor f.eks. græspollen, husstøvmider eller dyrehår. Disse allergier kan have indflydelse på eksemet.

Hos enkelte, specielt små børn, kan allergi overfor fødevarer forværre sygdommen. Det er meget sjældent at en fødevareallergi kun giver forværring af eksem uden andre symptomer (nældefeber, kløe i munden, opkast, diarre, mavesmerter).

Hvad er symptomerne på børneeksem?

Symptomerne på børneeksem er oftest vedvarende og plagsomme. Mange vil opleve kløe, røde udslæt og til tider betændelse i den tørre hud.

Hos mindre børn vil sygdommen typisk ses på kroppen og i ansigtet, hvorimod større børn vil opleve eksem på albuer, ankler, knæhaser og håndled.

Hvordan behandles børneeksem?

Der er flere forskellige måder at behandle børneeksem, som lyder følgende:

  • Fugtighedscreme

Det allervigtigste er at undgå at huden udtørres. Huden skal smøres med fugtighedscreme hver eneste dag og altid efter bad. Huden skal også smøres med fugtighedscreme i eksemfrie perioder. Dette bedrer hudens barrierefunktion hvorved nye eksemudbrud forhindres. Det kan være en god idé at indføre smøring af huden som fast ritual på samme måde som med tandbørstning.

  • Bade

Dine bade skal være korte og vandet skal være lunkent. Sæbe kan udtørre huden, men kan også være med til at holde bakterier borte så infektioner forebygges. Hvis man ikke har problemer med infektion i eksemet, bør man kun anvende sæbe de steder, det er nødvendigt. For patienter med hyppige infektioner i eksemet, kan det være nødvendigt at vaske eksemområderne med en speciel sæbe som en del af behandlingen. Oliebade er ikke mere effektive til at fugte huden end smøring med fugtighedscremer.

  • Lægemidler

Førstevalgsbehandling til eksemet er smøring med binyrebarkhormoncreme eller salve. Korrekt brug af binyrebarkhormoncremer er en vigtig del af behandlingen. Binyrebarkhormoncremer findes i fire forskellige styrker.

De svageste cremer kan anvendes i lang tid uden bivirkninger. Ved mange måneders behandling med de stærkere cremer, kan huden beskadiges. Ved at veksle mellem cremer og salver af passende styrke, ud fra eksemets sværhedsgrad og det angrebne hudområde, kan man oftest holde eksemet i ro uden at skade huden. Behandlingen skal ske i samråd med lægen.

Et alternativ til behandling med binyrebarkhormoncreme er såkaldt “immunmodulerende behandling” (tacrolimus og pimecrolimus salve og creme), hvilket typisk anvendes, hvis behandling med binyrebarkhormoncreme ikke er nok, eller hvis denne behandling bliver vedvarende. Denne behandling er ikke mere effektiv end binyrebarkhormon, men udtynding af huden undgås.

  • Lysbehandling

Med UVB-lys kan oftest anvendes i tilfælde af udbredt eksem med eller uden systemisk (tablet behandling)

  • Tablet behandling

Mod atopisk eksem omfatter Prednisolon – som kun må anvendes kortvarigt og kun i udvalgte tilfælde Azathioprin , Methotrexat eller Mofetilfumerat som alternativ til Prednisolon ved behov for længerevarende behandling – alle præparater som kræver tæt klinisk og-blodprøvekontrol.

Nyligt udviklede biologiske lægemidler mod atopisk eksem er målrettet de immunregulerende mekanismer. Præparaterne anvendes i tiltagende omfang på hospitalsafdelinger – og det kan i nogen tilfælde være nødvendigt at viderehenvise patienterne til disse specialafdelinger.

Kan der opstå betændelse i eksemet?

Hvis der opstår betændelse (infektion med bakterier) i eksemet, kan det være nødvendigt at bruge bakteriedræbende midler. Dette kan være vask af huden med klorhexidinholdig sæbe, smøring med binyrebarkhormoncreme tilsat et bakteriedræbende middel (kombinationspræparater), behandling med såkaldte ”røde bade” (kaliumpermanganat-bade) eller behandling med antibiotika som tabletter.

Kontakt os for tidsbestilling

Du er velkommen til at ringe til os på 43 43 92 92,
eller skrive til os via nedenstående formular for tidsbestilling:





Vi bruger cookies til at give dig den bedst mulige kundeoplevelse. Hvis du fortsætter, betyder det, at du er enig i, at cookies bruges.