Kvalitet gennem specialisering
Efter en operation kan en del patienter opleve stærkt nedsat bevægelighed i albuen. Det samme kan gøre sig gældende, hvis albuen er blevet beskadiget. Såfremt behandling ved fysioterapeut eller lignende ikke har hjulpet på bevægeligheden i albuen, tilbyder Gildhøj Privathospital operativ behandling.
Den nedsatte bevægelighed i albuen kan skyldes, at ledkapslen og ledbånd i albuen er skrumpet, hvorved de bliver stive.
Ved operation for nedsat bevægelighed i albuen løsnes de skrumpede ledbånd og ledkapsel. Umiddelbart efter operationen påbegyndes genoptræning under kyndig vejledning af en af vores fysioterapeuter, som vil anvende CPM-maskine. CPM står for ”Continous passive motion” (kontinuerlig passiv bevægelse) og giver mulighed for, at albuen bevæges, uden at patienten bliver alt for træt.
Du er velkommen til at ringe til os på 43 43 92 92,
eller skrive til os via nedenstående formular for tidsbestilling: