Kvalitet gennem specialisering
Slidgigt er den mest almindelige form for gigt. Slidgigt angriber og nedbryder leddene gradvist, ligesom brusken også bliver nedbrudt langsomt. Slidgigt i bagfoden sidder i ledfladerne mellem hælbenet, rullebenet, bådbenet og terningebenet.
Hos mange patienter er det ikke muligt at diagnosticere årsagen til lidelsen. Dog er det bevist, at slidgigten kan skyldes tidligere brud eller andre skader i fodens led. Brusken i foden kan også blive ødelagt på grund af urinsyre- eller leddegigt. Endnu en årsag til slidgigt i bagfoden er medfødt platfod, der bliver værre med alderen. Slidgigten kan også træde i kraft i de tilfælde, hvor platfoden opstår ’spontant’, som efter en sene i foden for eksempel er blevet skadet. Slidgigt kan potentielt ramme alle fra 20-års alderen, og hyppigheden stiger med alderen.
Følgende symptomer kan være tegn på slidgigt i bagfoden:
GHP Privathospitaler kan behandle slidgigt i bagfoden ved en stivgørende operation. Ved denne operation åbnes leddet i bagfoden. Resterne af den ødelagte ledbrusk fjernes sammen med overfladen af knoglen. Vi vurderer individuelt hvor meget knogle, der skal fjernes, idet vi samtidig tilstræber at eliminere eventuel fejlstilling. Herefter stabiliserer vi leddet med skruer, således at bagfodsknoglerne kan vokse sammen. Operationssårene sys i reglen med sting, der forsvinder af sig selv. Der anlægges bandage fra tæerne til under knæet.
Du er velkommen til at ringe til os på 43 43 92 92,
eller skrive til os via nedenstående formular for tidsbestilling: