Gildhøj er en del af
Tarsaltunnelsyndrom er en indeklemt nerve bagved fodleddets inderste ankelkno. Tilstanden kan medføre føleforstyrrelser og smerter i form af en stikkende eller brændende fornemmelse i fodsålen og på fodens inderside. Mange patienter går på ydersiden af foden for at undgå smerter ved direkte kontakt med den indeklemte nerve.
Der kan være flere forskellige årsager til tarsaltunnelsyndrom. De typiske årsager kan være for stramme sko, forstuvning, platfod, samt betændelse og åreknuder, der trykker nerven. Gigtlidelser og diabetes kan også være med til at forårsage tarsaltunnelsyndrom.
Det er vigtigt at man undgår unødig belastning som eksempelvis løb og spring. De aktiviteter, der forårsager mest smerte skal undgås eller begrænses. Det kan være en god idé at benytte sko, der giver en bedre støtte - det kan være nødvendigt med indlæg i skoene. Hvis aflastning ikke er tilstrækkeligt, kan gigtpiller og blokader med indsprøjtning af binyrebarkomon i tarsaltunnelen, være en løsning. Hvis dette heller ikke virker, kan det blive nødvendigt med en operation, hvor man løsner vævet, så det ikke strammer omkring nerven.
Du er velkommen til at ringe til os på 43 43 92 92,
eller skrive til os via nedenstående formular for tidsbestilling: