Kvalitet gennem specialisering
Har du ondt i hånden eller i håndleddet, skyldes det ofte kroniske lidelser i hænderne. Der er mange, der har ondt i hånden, og der kan være mange årsager til lidelsen. Smerter i hånden kan bl.a. skyldes, at senerne er overbelastede, så der opstår irritation. Typer af seneirritation er bl.a. springfinger, kuskefinger, karpaltunnelsyndrom og de Quervains syndrom.
Springfinger opstår ved irritation af fingrenes bøjesener. Herved kan der opstå en forsnævring i seneskeden, der medfører nedsat bevægelighed. I nogle tilfælde kan senen sidde fast, når man prøver at bøje fingeren.
Læs mere om springfinger.
de Quervains syndrom opstår, hvis de to muskelsener ved tommelfingerens rod ved håndleddet overbelastes, hvilket resulterer i smerter. Overbelastningen medfører også ømhed, når man trykker ved håndleddet, og smerter når man bevæger tommelfingeren.
Læs mere om de Quervains syndrom.
Karpaltunnelsyndrom opstår, hvis sener ved håndleddet og i håndfladen bliver overbelastet. Hvis dette sker, og senerne hæver op i håndroden ved håndfladen, kan der opstå et tryk på en nerve. Dette giver føleforstyrrelser med en prikkende, stikkende fornemmelse i fingrene.
Læs mere om karpaltunnelsyndrom
Kuskehånd er en fortykkelse af bindevævet i håndfladen. Det kan medføre, at man ikke kan strække fingrene ud. Kuskehånd er desuden arveligt betinget. Kuskehånd ses hyppigere hos mennesker med sukkersyge.
Læs mere om kuskehånd.
Har du ondt i hånden, kan det også skyldes slidgigt, som ofte forekommer i hånden. Typisk angribes fingrenes yderled og mellemled samt tommelfingerens rodled. Andre gigtformer som leddegigt og psoriasisgigt kan også give smerter i hånden.
Du er velkommen til at ringe til os på 43 43 92 92,
eller skrive til os via nedenstående formular for tidsbestilling: