Kvalitet gennem specialisering
Springhofte kan inddeles i indre og ydre springhofte. Den ydre form er mest almindelig, mens den indre ses meget sjældent.
Der findes som nævnt to slags springhofter – ydre (ekstern) og indre (intern). Årsagen bag er også forskellig. Nedenfor kan du læse om de to typer, årsagen samt symptomer.
Ydre springhofte
Hvis problemet ligger på ydersiden af benet, kaldes det en ekstern springhofte. På ydersiden af benet har man en muskel, som har et meget langt seneblad. Dette seneblad går lige ned over det sted på hoften, hvor lårbensknoglen har et stort fremspring. Hvis senebladet ligger meget tæt op ad knoglen, kan det blive fanget i dette fremspring, når man bevæger benet frem og tilbage. Dette kan give et klik, der dog ikke nødvendigvis gør ondt. I forbindelse med dette klik kan den slimsæk, der ligger mellem senebladet og knoglen, blive irriteret. Hvis den bliver irriteret og hæver op, kan det medføre smerter. Årsagen kan være ubalance i musklerne omkring hofteleddet. Personer, der er hypermobile, platfodet eller kalveknæet, vil også have forhøjet risiko for at få en ekstern springhofte.
Indre springhofte
Hvis problemet derimod ligger på indersiden af benet, kaldes det en intern eller indre springhofte. Den dybe hoftebøjer (Iliopsoas) består af to muskler. De to muskler udspringer fra lændehvirvlerne og hoftebenets inderside og hæfter begge på lårbenets inderside. Ved gentagne belastninger kan muskelsenen blive irriteret eller betændt, hvorved den kan hæve op og ved visse bevægelser vil ’smutte hen’ over et af knoglefremspringene ved bækken eller hofteled. Når senen smutter hen over knoglefremspringet, kan der opstå kliklyde dybt i lysken, hvilket kan give smerter. Årsagen kan være et for stort knoglefremspring på skambenet eller en unormal position af muskelsenens hæftning på øverste del af lårbenet.
Følgende symptomer er almindelige ved ydre springhofte:
Følgende symptomer er almindelige ved indre springhofte:
Lidelsen kan som regel behandles med fysioterapi eller blokader. Hvis dette ikke hjælper, kan Gildhøj Privathospital tilbyde kirurgisk behandling. Ved operationen gennemskæres det stramme bindevæv, og den underliggende slimsæk fjernes. Operationen udføres ambulant.
Du kan finde vores patientvejledning til operation for springhofte her Pdf, 134 kB..
Du er velkommen til at ringe til os på 43 43 92 92,
eller skrive til os via nedenstående formular for tidsbestilling: