Kvalitet gennem specialisering

Vigtig information!

Alle patienter på Gildhøj skal have et gyldigt coronapas samt en negativ kvik-test (ikke selv-test), der er mindre end 48 timer gammel eller en negativ PCR-test, der er under 72 timer gammel. Hvis du har været smittet med Covid-19 og derfor ikke kan fremvise en negativ test, skal du medbringe et gyldigt coronapas.

 

Hvis du skal opereres med fuld bedøvelse eller spinalbedøvelse (bedøvelse i ryggen), skal der gå mindst 6 uger fra overstået infektion med Covid-19 til din operation. Skal du opereres med lokalbedøvelse, kan du blive opereret 10 dage efter din positive coronatest.


Det er igen et krav at bære mundbind på hospitalet, som man selv bedes medbringe ved ankomst.


Vi anmoder om at pårørende, så vidt muligt, ikke kommer med ind til lægen. Ved indlæggelse må der højest være én pårørende pr. indlagt patient.


På Gildhøj Privathospital anbefaler vi, at alle bliver fuldt vaccineret for at mindske smitte på vores hospital, og i det øvrige samfund

(opdateret den 21. januar, 2022).



Mpfl-rekonstruktion

MPFL er en forkortelse for ”medial patellafemoral ligament”, som er en ledbåndsagtig forstærkning i ledkapslen på knæets inderside. Dette ledbånd ødelægges ofte, når knæskallen går af led. Knæskallen har ikke direkte kontakt til andre knogler og sidder derfor ret løs. Dens placering bestemmes dels af lårets muskler, dels af knæets form (kalveknæet eller hjulbenet), dels af de ledbånd, der løber på siden af knæet fra knæskallen til lårbenet.

Behandling

Ofte kan knæet genoptrænes, og en operation kan derfor undgås. Ved flere tilfælde af knæskalsskred (løs knæskal) mindskes chancen for, at man kan få knæskallen til at blive på plads ved træning, og så kan en MPFL-rekonstruktion blive nødvendig.

Hvordan foregår operationen?

En MPFL-rekonstruktion går ud på at forhindre knæskallen i at skride ud til siden. Til dette udtages en af senerne på lårets bagside. Senen (gracilis) udtages gennem en ca. 3 cm åbning lige neden for knæet. Herefter laves en lille lodret åbning ud for knæskallens inderside, og knæskallens kan frilægges. Der laves en lille lodret åbning længere nede på knæets indersiden, hvorefter der bores 2 kanaler i knæskallens indvendige halvdel, og senen trækkes gennem disse kanaler. Seneenderne tunneleres under hud og underhud, men uden for selve knæleddet ned til lårbenets inderside, hvor der bores en kanal, i hvilken de to seneender trækkes ind. Til slut fikseres senen i lårbenet med en skrue, der bliver forsænket under knogleniveau.

Hvis knæet har udtalt kalveknæfejlstilling, kan man kombinere MPFL-rekonstruktionen med en såkaldt Elmslie-Trillats operation, hvor knæskalsenens tilhæftning på underbenet flyttes ca. 10 mm mere ind mod knæets inderside for at ændre trækretningen i knæet.

Kontakt os for tidsbestilling

Du er velkommen til at ringe til os på 43 43 92 92,
eller skrive til os via nedenstående formular for tidsbestilling:





Vi bruger cookies til at give dig den bedst mulige kundeoplevelse. Hvis du fortsætter, betyder det, at du er enig i, at cookies bruges.