Kvalitet gennem specialisering

Vigtig information!

Alle patienterne bedes testes før fremmøde med mindre du er færdigvaccineret eller har haft COVID19 indenfor de sidste 12 måneder.

Pårørende må gerne komme med ind til lægen, og det er ikke længere nødvendigt at bære mundbind i venteværelset (opdateret det 6. juli).


Sundhedsstyrelsen har anbefalet at udvalgte patientgrupper skal Covid-19 testes ca 72 timer inden indlæggelse eller ambulant behandling.

Læs mere om hvilke patientgrupper, der skal testes her.

Patienter skal selv booke testen her Eksternt link., men hvis du bor i Region Hovedstaden skal du booke tid her Eksternt link.


diskusprolaps operation i Nakke

På Gildhøj Privathospital har vores ryglæger specialiseret sig i behandling af diskusprolapser, og vil derfor kunne operere nakke.

Diskus er den bruskskive, der danner en elastisk, stødabsorberende forbindelse mellem nakkehvirvlerne. En diskus har yderst en bindevævskapsel og i midten en geleagtig kerne. Med alderen tørrer diskus ud og mister en del af sine elastiske egenskaber og de bliver typisk også fladere (diskusdegeneration). Herved kan der opstå tryk på nerverødder, dels pga. diskusvævet men også pga. selve rodkanalen bliver snæver. Et sådan tryk kan give anledning til smerter, føleforstyrrelser og nedsat muskelkraft.
Hvis bindevævskapslen revner, kan noget af diskusindholdet presses ud og derved blive til en diskusprolaps der kan trykke på nerverødder og rygmarv. Et sådant tryk kan give anledning til smerter, føleforstyrrelser og nedsat muskelkraft. Diskusdegeneration medfører ofte reaktioner fra det omgivende væv i form af knogleudvækster, som også kan føre til forsnævring af nerverodskanalen og dermed tryk på nerverødder.

Før operationen

Hvis du skal opereres i nakken er det vigtigt, at du følger følgende fasteregler:

  • Mad: Før operationen skal du FASTE og du må derfor intet spise, ikke indtage mælkeprodukter, alkohol, juice eller anden saft med frugtkød de sidste 6 timer før, at du skal møde på hospitalet.
  • Drikke: Vi anbefaler at du drikker vand eller saft uden frugtkød og kun dette, indtil 2 timer før dit mødetidspunkt.

Du er velkommen til at børste tænder om morgenen, tygge tyggegummi og der er ingen restriktioner vedrørende rygning før bedøvelse.

Beskrivelse af operationen

Operationen foregår på ryggen, og under fuld bedøvelse. Der laves et skråsnit på halsens forside. Den degenererede diskus fjernes inkl. evt. prolaps og der isættes en cage, hvor afstanden mellem hvivlerne øges således ar der både direkte og indirekte skabes plads til nerverødderne og rygmarven. Meningen med denne cage er, at den med tiden vokser sammen med de tilgrænsende knogleflader, således at det niveau man opererer bliver stift og den øgede afstand bevares. En cage er en lille klods, som knoglen kan vokse igennem.

Du bliver udskrevet dagen efter operationen.

Efterforløb

Der kan være lidt synkebesvær og smerter i halsen de første dage efter operationen. Nogle patienter oplever en smerte mellem skulderbladene efter nogle dage. Smerterne forsvinder gradvist efter 1-2 uger.
Du vil få smertestillende medicin 3-4 gange i døgnet i form af tabletter.
Det er vigtigt at være godt smertelindret, fordi for mange smerter vil hindre dig i bevægelse og træning.


Sårheling

For at hindre blodansamling er der ofte anlagt et dræn i operationssåret.
Dette fjernes dagen efter operationen. Du kan herefter gå i brusebad. Du har en plasterforbinding på, der er vandtæt. Men husk at skifte plaster hvis dette bliver vådt. Plastret må fjernes 2-3 dage efter operationen.
Er såret herefter helt tørt og uden tegn på infektion, må du gå i brusebad uden forbinding.
Du vil inden udskrivelsen tale med sygeplejersken om, hvorvidt der er tråde som skal fjernes eller om de opløser sig selv.


Genoptræning

Vi tilstræber at du et par timer efter operationen kommer op og går lidt rundt på stuen. Første gang foregår det under vejledning af en sygeplejerske eller fysioterapeut.
Inden du udskrives, vil fysioterapeuten vejlede dig i øvelser og lægge en plan for den videre træning sammen med dig. Det er vigtigt, at du ”lytter” til din krop, får du smerter og bliver træt, skal du hvile.
Du skal forvente en genoptræningsperiode på nogle måneder.


Kontrol og sygemelding

Du vil få tilbud om at komme til ambulant kontrol 2-3 måneder efter operationen. Dette aftales med den kirurg, der har opereret dig.

Hvorvidt du skal sygemeldes afhænger af arbejdets karakter, og dette aftales med din kirurg.


Fysisk aktivitet

De første 4 uger efter operationen bør du ikke udføre tungt arbejde som f.eks. støvsugning, hækklipning, græsslåning, bilvask, sengeredning osv. Prøv dig gradvist frem inden for smertegrænsen.

De første 3-4 uger bør du træne de øvelser, som du er blevet instrueret i af fysioterapeuten. Herefter skal du starte genoptræning hos en fysioterapeut hvor du må træne aktivt inden for smertegrænsen.
Du må ikke få manipuleret nakken af fysioterapeut eller kiropraktor de første 3-4 måneder efter operationen, men du må gerne få behandling på muskulaturen.
Du må svømme efter 3 uger når såret er lægt og eventuelle tråde er fjernet.
Efter 4 uger kan du begynde at cykle.
Du bør tidligst begynde at løbe 6 uger efter operationen. Anvend løbesko med stødabsorberende såler. Undgå hårdt og ujævnt terræn i starten.

Du bør vente 6 måneder med kontaktsport – dvs. sport hvor der er en modspiller – eksempelvis fodbold, håndbold og ridning 3-4 uger efter operationen kan du påbegynde træning i træningscenter.

Du kan køre bus og tog i den udstrækning, du føler, din ryg kan klare. Du må køre bil 2-3 uger efter operationen.

Du kan læse mere om diskusprolaps i nakke i vores patientvejledning her Pdf, 143 kB..


Diskusprolaps operation af lænd

Mellem hver hvirvel i rygsøjlen ligger der en bruskskive- en såkaldt diskus. Denne består af en hård skal og en blød kerne. Hvis den hårde skal beskadiges enten ved overbelastning eller ved en generel nedslidning, kan den bløde kerne trænge ud og derved forårsage tryk på ryggens nerver, som går ud til benene. Derved opstår smerter i ryggen, ofte med udstråling ned i benene. Ved operationen stiler man mod at fjerne prolapsen, der trykker på nerverne. Samtidig sikrer man sig, at nerverne ligger frit.


Før operationen

Forinden du skal opereres skal du overholde følgende fasteregler:

  • Mad: Før operationen skal du FASTE og du må derfor intet spise, ikke indtage mælkeprodukter, alkohol, juice eller anden saft med frugtkød de sidste 6 timer før, at du skal møde på hospitalet
  • Drikke: Vi anbefaler at du drikker vand eller saft uden frugtkød og kun dette, indtil 2 timer før dit mødetidspunkt
  • Du er velkommen til at børste tænder om morgenen, tygge tyggegummi og der er ingen restriktioner vedrørende rygning før bedøvelse

Du er velkommen til at børste tænder om morgenen, tygge tyggegummi og der er ingen restriktioner vedrørende rygning før bedøvelse.


Beskrivelse af operationen

Operationen foregår under fuld bedøvelse. Du ligger på maven under din operation og gennem et snit i lænden, lokaliseres prolapsen og fjernes.
For at gøre plads, holdes musklerne til side under operationen. Der kan herved opstå en vis blødning i musklerne, som er årsag til en stor del af smerterne efter operationen. Oftest vil man, ved betydende ryg- og bensmerter før operationen, mærke lindring af disse umiddelbart efter
operationen.

Du skal forvente at blive udskrevet om formiddagen dagen efter operationen.


Efterforløb

Du vil få smertestillende medicin 3-4 gange i døgnet i form af tabletter.
Har du behov for yderligere smertestillende medicin, er det vigtigt at du lader os det vide.
Det er vigtigt at være godt smertelindret, fordi for mange smerter vil hindre dig i bevægelse og træning.

For at hindre blodansamling er der ofte anlagt et dræn i operationssåret. Dette fjernes dagen efter operationen. Du kan herefter gå i brusebad. Du har en plasterforbinding på, der er vandtæt. Men husk at skifte plaster hvis dette bliver vådt. Plastret må fjernes 2-3 dage efter operationen.
Er såret herefter helt tørt og uden tegn på infektion, må du gå i brusebad
uden forbinding.
Du vil inden udskrivelsen tale med sygeplejersken om, hvorvidt der er tråde som skal fjernes eller om de opløser sig selv.


Genoptræning

Vi tilstræber at du et par timer efter operationen kommer op og går lidt rundt på stuen. Første gang foregår det under vejledning af en sygeplejerske eller fysioterapeut.
Inden du udskrives, vil fysioterapeuten vejlede dig i øvelser og lægge en plan for den videre træning sammen med dig. Det er vigtigt, at du ”lytter” til din krop, får du smerter og bliver træt, skal du hvile.
Du skal forvente en genoptræningsperiode på nogle måneder.


Kontrol & sygemelding

Du vil få tilbud om at komme til ambulant kontrol 2-3 måneder efter operationen. Dette aftales med den kirurg, der har opereret dig.

Hvorvidt du skal sygemeldes afhænger af arbejdets karakter, og aftales derfor med din kirurg.


Fysiske begræsninger

Du kan fra starten løfte lette ting, men først tre til fire uger efter operationen må du løfte mere end 5 kg. Belastende arbejde som støvsugning, havearbejde og lignende kan genoptages, i det omfang du kan, uden at du får smerter i ryggen.

Det er vigtigt, at du starter langsomt og ”lytter” til din rygs signaler og undgår smerteprovokation. Begynd med at gå nogle ture hvor du undgår hårdt terræn og i øvrigt er
opmærksom på at anvende stødabsorberende fodtøj.
Du må svømme når såret er lægt og eventuelle tråde er fjernet . Cykling kan genoptages når dette ikke provokerer smerter i ryg/ ben.

Du kan køre bus og tog i den udstrækning, du føler, din ryg kan klare. Du må køre bil 2-3 uger efter operationen.


Du kan læse mere om diskusprolaps i lænden i vores patientvejledning her. Pdf, 141.7 kB.

Kontakt os for tidsbestilling

Du er velkommen til at ringe til os på 43 43 92 92,
eller skrive til os via nedenstående formular for tidsbestilling:





Vi bruger cookies til at give dig den bedst mulige kundeoplevelse. Hvis du fortsætter, betyder det, at du er enig i, at cookies bruges.