Kvalitet gennem specialisering

Akillesseneskader

Nedsat bevægelighed i albuen


Akillessenen er en stor sene, der forbinder muskler, bag skinnebenet, med hælbenet. Skader i senen er hyppige og kan opdeles i akutte eller kroniske.


Ved både den akutte og den kroniske er der tale om en belastning, der er stærkere end senen selv. Enten kan denne belastning foregå pludseligt og medføre en hel eller delvis overrivning af akillessenen, eller belastningen kan foregå over tid og medføre en akillesseneskade, som gradvis vil forværres over tid, hvis belastningen fortsætter. Ofte hører man om betændelse i akillessenen, men en mere korrekt betegnelse er en irritationstilstand eller inflammation af senen eller seneskeden.

Årsag

Akillesseneskader opstår pga. en overbelastning eller fejlbelastning. Overvægt, dårligt fodtøj, manglende restitution samt langvarig og ensartet belastning er nogle af de hyppigste årsager til skade eller overbelastning af akillessenen.

Badminton er langt den hyppigste årsag til egentlig bristning af akillessenen, men alle sportsgrene, der medfører landinger eller afsæt på et ben kan give akillesseneskader.

Symptomer

Ved den akutte skade eller overrivning oplever patienten det ofte som at blive sparket over læggen – uden det i virkeligheden er tilfældet. Smerterne forsvinder herefter relativt hurtigt, men der vil vedblive med at være nedsat springkraft (normal bevægelighed af ankelleddet udelukker ikke en overrivning af akillessenen).

Ved den kroniske skade opleves ofte:

  • Snigende debut
  • Smerter i hælen
  • Stivhed og nedsat ankelbevægelighed
  • Igangsætningssmerter, især om morgenen
  • Lindring ved brug af høje hæle eller støddæmpende fodtøj
  • Lokal rødme og fortykkelse
  • Diagnosen sikres ved ultralydskanning

Behandling

Den akutte skade behandles med RICE, og endelig diagnose stilles hos en ortopædkirurg. Behandlingen kan herefter være operativ eller konservativ.

Ved den kroniske skade er det vigtigste i udredningen at finde årsagen til smerternes opståen. Tålmodighed, pause fra symptomgivende aktiviteter og genoptræning med genetablering af styrke og fleksibilitet i sene er vigtige parametre. Gigtmedicin og binyrebarkblokader kan benyttes for at mindske inflammationen.

Kontakt os for tidsbestilling

Du er velkommen til at ringe til os på 43 43 92 92,
eller skrive til os via nedenstående formular for tidsbestilling:





Vi bruger cookies til at give dig den bedst mulige kundeoplevelse. Hvis du fortsætter, betyder det, at du er enig i, at cookies bruges.