Kvalitet gennem specialisering

Forstuvning

Forstuvninger kan forekomme i alle led og betyder en momentan (pludselig) overstrækning af ledkapsel eller ledbånd med småbristninger i vævet. Forstuvninger sker hyppigst i de store led (knæ, ankel, skulder, albue og håndled), men kan principielt forekomme i alle led. En forstuvning er et forvarsel til et ledskred eller/og en ledbåndsskade.

Årsag

Den hyppigste årsag til forstuvning er, at leddet udsættes for en bevægelse eller belastning, hvor musklerne ikke længere er i stand til at holde leddet helt på plads. Skaden kan opstå som følge af en enkelt voldsom belastning eller ved en udtrætning (typisk for skulderen).

På Gildhøj Privathospital stiller vi diagnosen ved hjælp af en god klinisk undersøgelse. Er der tvivl om en egentlig ledbåndsskade, supplerer vi med en MR-scanning.

Symptomer

Symptomerne er klassisk hævelse og smerte, som er lokaliseret til det led, hvor skaden er sket. Smerten forværres ofte det første døgn samtidig med, at der optræder en smertebetinget nedsat bevægelighed.

Patienter med forstuvninger oplever ofte:

  • Nedsat bevægelighed
  • Hævelse
  • Smerter
  • Varme

Behandling

Den akutte skade bør behandles efter RICE-princippet, som går ud på følgende:

  • Ro og hvile til benet
  • Omgående nedkøling af muskelområdet
  • Kompression med støttebind
  • Elevation, hvor benet holdes hævet

Nogle gange er det nødvendigt at supplere med smertestillende medicin (Panodil eller gigtmedicin).

Når smerterne er taget af, er det vigtigt, at man så hurtigt som muligt kommer på benene igen for at undgå muskelsvind. Det er endvidere vigtigt at tage en pause fra den aktivitet, som udløste forstuvningen, da en ny skade ofte vil give mere alvorlig læsion af leddet.

Kontakt os for tidsbestilling

Du er velkommen til at ringe til os på 43 43 92 92,
eller skrive til os via nedenstående formular for tidsbestilling:





Vi bruger cookies til at give dig den bedst mulige kundeoplevelse. Hvis du fortsætter, betyder det, at du er enig i, at cookies bruges.