Kvalitet gennem specialisering

Korsbånd

Korsbånd er ledbånd, som findes inde i knæleddet. Deres funktion er at støtte og stabilisere knæet. Knæet har to korsbånd - det forreste og det bagerste. Det forreste korsbånds hovedfunktion er at hindre, at skinnebenet glider frem i forhold til lårbenet. Det bagerste korsbånd hindrer tilsvarende, at skinnebenet skal glide bagud. Skader på forreste korsbånd er langt det hyppigste, mens skader på bagerste korsbånd sker mere sjældent. Ved skaden kan korsbåndet blive revet helt over.

Årsag

Følgende er årsager til, at korsbåndet kan blive beskadiget:

Det forreste korsbånd bliver ofte beskadiget på grund af vrid i forbindelse med sportsudøvelse. Det bagerste korsbånd bliver i højere grad beskadiget, når der er tale om mere alvorlige ulykker som et biluheld eller en voldsom sportsskade.

Symptomer

Følgende symptomer viser sig som regel ved korsbåndsskade:

  • Smæld i knæet, som efterfølges af smerter
  • Knæet hæver kraftigt op – dette skyldes blødning fra korsbåndet
  • De efterfølgende dage efter skaden vil der være smerter samt hævelse i knæet
  • Smerterne forværres når knæet strækkes Knæet bliver ustabilt og svigter

Behandling

Hos GHP har vi specialiseret os i ortopædkirurgi, og vi er et af landets største hospitaler inden for ortopædisk kirurgi. Det er derfor også flere af Danmarks bedste og mest erfarne ortopædkirurger, der står for operationerne på GHP. Korsbåndskader er en af de knæskader, som vi opererer for på GHP.

Ved korsbåndskader er det altid en god idé at få det vurderet af en specialist samt drøfte de forskellige behandlingsmuligheder.

Operation

Hvis du skal have foretaget en operation, vil kirurgen foretage en kikkertundersøgelse af knæet for at se, om der skulle være sket eventuelle andre skader i knæet. Herefter vil kirurgen foretage en kikkertoperation, som har til formål at rekonstruere et nyt korsbånd. Først fremfindes de sener (et sted fra benet), som der skal bruges til at rekonstruere et nyt korsbånd. Når kirurgen har fundet de rette sener, vil de under operationen blive indsat i knæleddet via specielle borekanaler. Herefter er korsbåndet rekonstrueret.

På GHP gør vi meget ud af, at der skal udvises ansvarlighed, faglig dygtighed, hjælpsomhed og samarbejdsvilje blandt vores ansatte. Dette gør, at vores undersøgelser og behandling af patienter foregår professionelt, respektfuldt og venligt med forståelse for vores patienters individualitet og den situation, som den enkelte står i. Dette gælder også ved en korsbåndsskade.

Kontakt os for tidsbestilling

Du er velkommen til at ringe til os på 43 43 92 92,
eller skrive til os via nedenstående formular for tidsbestilling:





Vi bruger cookies til at give dig den bedst mulige kundeoplevelse. Hvis du fortsætter, betyder det, at du er enig i, at cookies bruges.