Kvalitet gennem specialisering

Springerknæ

Springerknæ er en overbelastningsskade af knæskalsenen. Mange hop, afsæt og landinger samt hurtige retningsskift kan medføre overbelastning af senen.

Behandlingen indebærer særlig genoptræning og reduktion eller omlægning af sportsaktiviteten, således at belastningen på senen nedsættes. I få tilfælde kan operation komme på tale.

Årsag

Når den store muskel på forsiden af låret trækker sig sammen, strækkes knæet. Musklen hæfter på knæskallens øvre kant, og på den nedre kant udspringer knæstrækkesenen, som hæfter nede på forsiden af skinnebenet. Når man strækker knæet hurtigt/kraftigt eller lander efter et hop, overføres næsten al kraften gennem knæstrækkesenen. Ved overbelastning kan der derfor opstå bristninger af senens fibre der, hvor de hæfter på knæskallens nedre kant. Dette udløser smerterne og eventuel lokal hævelse og ømhed.

Tilstanden er hyppig i fodbold, volleyball, højde-/længdespring, dans og løb. Blandt basketballspillere har helt op til 40 procent haft springerknæ. Styrkeløftere, cykelryttere og badmintonspillere er også udsatte. En medvirkende faktor til udviklingen af jumper’s knee kan være kalveknæ eller platfod. Desuden for hårdt underlæg og dårlige sportssko uden støddæmpning.

Symptomer

Ofte opstår smerterne pludseligt i forbindelse med en kamp, træning eller efter en periode med øget træning. I andre tilfælde starter smerterne i knæstrækkesenen langsomt og snigende. I starten går smerterne måske væk igen efter sportsaktiviteten for atter at komme igen ved ny aktivitet. Efterhånden spreder smerterne sig og er der også ved selv mindre belastninger i forbindelse med dagligdags gøremål som trappegang, bilkørsel, eller hvis man sidder med knæet bøjet for lang tid.

Diagnosen stilles på baggrund af sygdomsforløbet, den kliniske lægeundersøgelse samt en eventuel MR- eller ultralydskanning. Det er dog ikke ualmindeligt, at skanningen er normal, men skanningen er alligevel vigtig for at udelukke andre tilstande med smerter i knæetexternal link.

Behandling

Målet med behandlingen er, at skaden i senens fibre får lov til at hele, og at seneområdet bliver stærkt og smertefrit igen.

I den tidlige fase af behandlingen er omlægning eller reduktion af træningen det vigtigste. Tung og langsom styrketræning suppleret med excentrisk træning efter instruktion hos en fysioterapeut har vist sig effektivt. Derudover kan udspændingsøvelser, nedkøling med is og eventuelt smertestillende gigtmedicin anvendes. Andre har glæde af at anvende tape eller en strop rundt om knæet. Symptomfrihed kan som regel forventes indenfor fire til seks uger ved de mildere tilfælde af springerknæ.

I mere kroniske tilfælde kan der forsøges med ultralydsvejledt indsprøjtning af steroid (binyrebarkhormon), og i sjældne tilfælde kan en operation komme på tale, hvis de andre behandlingsformer ikke har bedret tilstanden i løbet af 6-9 måneder. Prognosen er god i de mildere tilfælde af springerknæ, mens langvarige og alvorlige tilfælde er sværere at behandle. Således kan topidrætsfolk desværre opleve, at de ikke kan komme tilbage til deres tidligere niveau. Jumper’s knee giver ikke senere anledning til slidgigt.

Kontakt os for tidsbestilling

Du er velkommen til at ringe til os på 43 43 92 92,
eller skrive til os via nedenstående formular for tidsbestilling:





Vi bruger cookies til at give dig den bedst mulige kundeoplevelse. Hvis du fortsætter, betyder det, at du er enig i, at cookies bruges.