Kvalitet gennem specialisering

Vigtig information!

Alle patienter på Gildhøj skal have et gyldigt coronapas samt en negativ kvik-test (ikke selv-test), der er mindre end 48 timer gammel eller en negativ PCR-test, der er under 72 timer gammel. Hvis du har været smittet med Covid-19 og derfor ikke kan fremvise en negativ test, skal du medbringe et gyldigt coronapas.

 

Hvis du skal opereres med fuld bedøvelse eller spinalbedøvelse (bedøvelse i ryggen), skal der gå mindst 6 uger fra overstået infektion med Covid-19 til din operation. Skal du opereres med lokalbedøvelse, kan du blive opereret 10 dage efter din positive coronatest.


Det er igen et krav at bære mundbind på hospitalet, som man selv bedes medbringe ved ankomst.


Vi anmoder om at pårørende, så vidt muligt, ikke kommer med ind til lægen. Ved indlæggelse må der højest være én pårørende pr. indlagt patient.


På Gildhøj Privathospital anbefaler vi, at alle bliver fuldt vaccineret for at mindske smitte på vores hospital, og i det øvrige samfund

(opdateret den 21. januar, 2022).



Golfalbue

Ved vedvarende smerter omkring knoglefremspringet på albuens yderside eller inderside kan der være tale om tennis- eller golfalbue. Når smerterne opstår omkring albuens yderside, kaldes det for tennisalbue, men hvis de opstår på indersiden, kaldes tilstanden for golfalbue. Nogle gange bliver musearm også brugt.

Smerterne skyldes sandsynligvis små bristninger i det bindevæv, der holder musklerne i albuen ned til knoglen. Det omkringliggende væv bliver irriteret, og en betændelsestilstand uden bakterier opstår.

Årsag

I de fleste tilfælde opstår betændelsen som følgevirkning af en overbelastning af vævet omkring albuen. Overbelastningen kan ske efter hård og uvant fysisk aktivitet, men også på grund af langvarig statisk belastning som ved for eksempel muse- eller tastaturarbejde.

Der findes mange andre forskellige smertetilstande i albuen. At stille diagnoser i albuen kan således være meget enkelt, men også mere kompliceret. Nogle gange kan det være en hjælp at foretage røntgen, ultralydskanning eller magnetskanning, men ikke alle albuelidelser kan ses ved disse undersøgelser.

Symptomer

Hvis smerterne opstår omkring knoglefremspringet på albuens yderside, er det som oftest symptomer på en tennisalbue. Hvis symptomerne derimod viser sig på indersiden af albuen, kan der være tale om en golfalbue.

Det er også karakteristisk, at der opstår smerter ved knoglefremspringet, hvis man bøjer håndleddet nedad mod modstand. Hvis smerterne tager til, føles det, som om de stråler op i overarmen og ned langs underarmens inderside.

I nogle tilfælde kan man føle, at udstrækning af albuen er smertefuld.

Behandling

Golfalbuen er en tilstand, som oftest går over af sig selv uden behandling. I de tilfælde, som varer mere end tre måneder, kan man have gavn af yderligere behandling. Der er et stort udbud af behandlinger, men oftest prøves fysioterapi med udstrækningsøvelser med belastning, anden fysioterapi og akupunktur inden henvendelse til en ortopædkirurg.

Der kan tilbydes indsprøjtning af binyrebarkhormon direkte i det smertefulde bindevæv, som eventuelt kan gentages efter nogle måneder. Operation af disse lidelser foretages i sjældne tilfælde, hvor al anden behandling viser sig virkningsløs, og hvor symptomerne har været meget langvarige.

Kontakt os for tidsbestilling

Du er velkommen til at ringe til os på 43 43 92 92,
eller skrive til os via nedenstående formular for tidsbestilling:





Vi bruger cookies til at give dig den bedst mulige kundeoplevelse. Hvis du fortsætter, betyder det, at du er enig i, at cookies bruges.