Kvalitet gennem specialisering

Vigtig information!

Alle patienter på Gildhøj skal have et gyldigt coronapas samt en negativ kvik-test (ikke selv-test), der er mindre end 48 timer gammel eller en negativ PCR-test, der er under 72 timer gammel. Hvis du har været smittet med Covid-19 og derfor ikke kan fremvise en negativ test, skal du medbringe et gyldigt coronapas.

 

Hvis du skal opereres med fuld bedøvelse eller spinalbedøvelse (bedøvelse i ryggen), skal der gå mindst 6 uger fra overstået infektion med Covid-19 til din operation. Skal du opereres med lokalbedøvelse, kan du blive opereret 10 dage efter din positive coronatest.


Det er igen et krav at bære mundbind på hospitalet, som man selv bedes medbringe ved ankomst.


Vi anmoder om at pårørende, så vidt muligt, ikke kommer med ind til lægen. Ved indlæggelse må der højest være én pårørende pr. indlagt patient.


På Gildhøj Privathospital anbefaler vi, at alle bliver fuldt vaccineret for at mindske smitte på vores hospital, og i det øvrige samfund

(opdateret den 21. januar, 2022).



Offentlig patient


Offentlig patient

Som borger i Danmark har du ret til at blive udredt indenfor en måned. Hvis ventetiden på en behandling overstiger 30 dage, har du ret til at vælge behandling på et privathospital.

Da Gildhøj Privathospital har aftale med Danske Regioner, betyder det, at du kan blive henvist til os, hvis du skal vente mere end fire uger på at blive udredt eller mere end 30 dage på behandling på et offentligt sygehus

Ventetiden beregnes som 30 dage fra den dato, hvor sygehuset i din bopælsregion modtager en henvisning fra din læge og frem til den dato, hvor behandling kan starte.

Rettigheder ved ændring af operationsdato

Har du fået tilbudt en operationsdato, og sygehuset ændrer den, har du ret til at vælge at få foretaget operationen på et privathospital - uanset omfanget af udsættelsen.

Diagnostiske undersøgelser

Det udvidede frie sygehusvalg omfatter også diagnostiske undersøgelser som led i et forundersøgelsesforløb. Skal du vente mere end fire uger på en diagnostisk undersøgelse, fx en MR-scanning, kan du vælge at få foretaget undersøgelsen på et privathospital.

Du kan læse mere om dine rettigheder og valgmuligheder i denne pjece fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Eksternt link, åbner i nyt vindue..

Patientkontorer

Hvis du ønsker at blive henvist til Gildhøj Privathospital, skal du kontakte patientvejlederen på det sygehus, hvor du står på venteliste. Ønsker du generel information om det udvidede frie sygehusvalg, kan du kontakte patientvejlederen i din hjemregion:

Region Hovedstaden Tlf. 38 64 99 00

Region Sjælland Tlf. 70 15 50 01

Region Syddanmark Tlf. 76 63 14 90

Region Midtjylland Tlf. 78 41 04 44

Region Nordjylland Tlf. 97 64 80 10


Kontakt os for tidsbestilling

Du er velkommen til at ringe til os på 43 43 92 92,
eller skrive til os via nedenstående formular for tidsbestilling:





Vi bruger cookies til at give dig den bedst mulige kundeoplevelse. Hvis du fortsætter, betyder det, at du er enig i, at cookies bruges.