Kvalitet gennem specialisering

Nye fod-ankelkirurger på Gildhøj

Udgivet d. 3. september 2018

Pr. 1. september 2018 kan vi glædeligt meddele, at vi får to nye erfarne fod-ankelkirurger i vores dygtige lægeteam.

Vi er glade for at kunne byde vores to nye fod- og ankelkirurger overlæge Kim Hegnet Andersen og overlæge Jens Kurt Johansen velkommen i lægeteamet på Gildhøj Privathospital. Her på hospitalet har vi specialisering i højsædet, og de to nye læger er ingen undtagelse - de har nemlig mange års erfaring med fod- og ankelkirurgi, og vi kan nu tilbyde hele paletten inden for dette speicale, således både for- mellem- og bagfodskirurgi.

Jens har erfaring fra ansættelser på fod-ankelsektionen på både Køge, Odense og Hvidovre Universitetshospital. Jens har endvidere gennemført fellowship i Tyskland, og er desuden en erfaren underviser på kurser i fod-ankelkirurgi for både læger og andre faggrupper og er bestyrelsesmedlem i Dansk Fod-ankelkirurgisk Selskab.

Kim har erfaring fra tidligere ansættelse som afdelingslæge på Køge Sygehus, og han har siden 2013 været en del af den højtspecialiserede Fod- og Ankelkirurgiske sektion på Hvidovre Hospital, hvor han er ansat som overlæge. Udover den såvel basale som mere komplekse fod-ankelkirurgi, har Kim speciel interesse og stor erfaring med skopisk kirurgi i bagfoden.

Med vores to nye fod- og ankelspecialister kan vi fortsat sikre den højeste ekspertviden inden for kirurgien, og vi ser frem til at have Jens og Kim som en del af vores lægeteam på Gildhøj Privathospital.

Kontakt os for tidsbestilling

Du er velkommen til at ringe til os på 43 43 92 92,
eller skrive til os via nedenstående formular for tidsbestilling:





Vi bruger cookies til at give dig den bedst mulige kundeoplevelse. Hvis du fortsætter, betyder det, at du er enig i, at cookies bruges.