Kvalitet gennem specialisering

Vi udvider Gildhøj Privathospital

Udgivet d. 6. februar 2019

Gildhøj Privathospital har planer om en større udbygning af hospitalet, og vi er allerede i fuld gang. I midten af februar 2019 er vi klar med en midlertidig løsning, hvor hospitalet udvides ved hjælp af opsatte pavilloner.

 

Gildhøj Privathospital har vokseværk, og vi udvider derfor hospitalet. Vi har langsigtede planer om en større udvidelse, men som foreløbig løsning bliver der opsat pavilloner, som gør det muligt for Gildhøj at huse fire nye konsultationsrum samt et dagsafsnit med otte sengepladser allerede fra uge 8.

» Pavillonerne er en ideel løsning for os i ”ventetiden”, da de har været nemme at integrere med vores eksisterende bygninger. Vi forventer et godt resultat – det er vigtigt, at vores patienter og ansatte føler sig godt tilpas i de nye rammer«, fortæller Ingrid Grønbæk, Hospitalschef på Gildhøj Privathospital.

Vi beklager det udendørs byggerod det har medført gennem de sidste par uger, og som vil fortsætte frem til uge 8. Vi har skiltet på gårdspladsen om hvordan man kan komme uden om byggepladsen og ind i venteværelserne.

Vi ser frem til at kunne tage imod flere patienter i den nye udbygning fra d. 18 februar 2019.

Kontakt os for tidsbestilling

Du er velkommen til at ringe til os på 43 43 92 92,
eller skrive til os via nedenstående formular for tidsbestilling:





Vi bruger cookies til at give dig den bedst mulige kundeoplevelse. Hvis du fortsætter, betyder det, at du er enig i, at cookies bruges.