Kvalitet gennem specialisering

Pga. Coronavirus holder vi åbent med begrænset aktivitet.

Er der ændringer i din booking vil du modtage en SMS eller et telefonopkald.

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe på tlf. 43439292 mandag til fredag kl. 9-16


Pga. Coronavirus må vi desværre opfordre alle pårørende til ikke at møde op på Gildhøj Privathospital.

Vi tager anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen alvorligt, og indlagte patienter kan derfor ikke modtage besøg.

Mød vores nye mave- og tarmkirurg Lars Lindegaard

Udgivet d. 11. marts 2020

Den 2. marts åbnede Gildhøj et nyt speciale, hvilket betyder at vi for fremtiden vil kunne modtage patienter indenfor mave- og tarmkirurgi. Til at løfte dette speciale har vi ansat Lars Lindegaard, som tidligere er overlæge på landets største mave- og tarmkirurgisk afdelinger. Vi har i forbindelse med vores nye speciale stillet Lars en række spørgsmål, så du kan lære ham bedre at kende.

Du startede som økonom, men hvorfor valgte du at læse medicin efterfølgende?

Efter at have arbejdet nogle år som økonom overvejede jeg, at finde et andet arbejde. Jeg har altid godt kunne lide praktisk arbejde, og at have med mennesker at gøre. Jeg var heldig at blive optaget på medicinstudiet, og jeg valgte derfor at stoppe som økonom. Efter min lægeuddannelse har jeg været heldig altid at få gode og spændende job, og har altid fundet mave- og tarmkirurgien spændende og udfordrende.

Hvorfor skal Gildhøj have en afdeling for mave- og tarmkirurgi?

Mange mennesker har mave- og tarmproblemer. På Gildhøj får vi mulighed for hurtigt og enkelt at udrede og behandle patienter med sådanne problemer. Desuden kommer jeg til at arbejde sammen med et yderst rutineret personale - herunder røntgenlæger med mange års erfaring. Udredning og behandling vil derfor kunne ske med stor ekspertise. Vi tilbyder en bred pallette af undersøgelser, men er særligt specialiserede i brok og galdestenssygdomme, samt kikkert- og røntgenundersøgelser.

Hvad er spændende ved at opstarte et nyt speciale?

Jeg glæder mig rigtig meget til at åbne et nyt kapitel på Gildhøj, og opbygge specialet fra bunden. Jeg har sammen med ledelsen været med hele vejen, og skræddersyet udstyr og behandlinger til hospitalet. Som person er jeg meget nysgerrig, og glæder mig til derfor de nye udfordringer og opgaver.

Hvad glæder du dig til på Gildhøj?

Som tidligere overlæge på en meget stor afdeling har jeg bevæget mig længere væk fra den tætte patientkontakt, og jeg glæder mig derfor til kunne opbygge relationer til patienterne på Gildhøj. Jeg ser frem til at kunne følge flere af patienterne hele vejen, og både være med dem før, under og efter en operation.


Kontakt os for tidsbestilling

Du er velkommen til at ringe til os på 43 43 92 92,
eller skrive til os via nedenstående formular for tidsbestilling:





Vi bruger cookies til at give dig den bedst mulige kundeoplevelse. Hvis du fortsætter, betyder det, at du er enig i, at cookies bruges.