Kvalitet gennem specialisering

Gildhøj hjælper ofrene i Ukraine

Udgivet d. 2. marts 2022

Der er i øjeblikket et akut behov for hjælp i Ukraine og nærområderne. Særligt medicin og udstyr til operationer er i høj kurs. På Gildhøjprivathospital har vi derfor besluttet at sende både medicin og udstyr til Ukraine.

Efter den triste nyhed om krigen i Ukraine, er der mange privatpersoner og virksomheder, som har handlet hurtigt og skaffet hjælp til ofrene for krigen. På Gildhøj har vi ligeledes valgt at bidrage ved at støtte "Hjælp Ukraine", som via en indsamling på Facebook har formået at skaffe store donationer fra veletablerede virksomheder. Gildhøj har på kort tid etableret en nødforsending med medicin og udstyr, som ankommer til Ukraine og nærområderne i løbet af dagen. Vi har sendt forskellige hjælpemidler afsted, eksempelvis: Forskellig medicin, hætteglas, hudsutur, sprøjter, sterilt vand og sterile handsker. På Gildhøj er vi hver dag drevet af at hjælpe mennesker til et bedre og mere aktivt liv uden smerter. Vi ser derfor vores bidrag som en oplagt måde at kunne hjælpe der hvor vi kan. Vi er opmærksomme på, at vores bidrag er en lille del af en stor og krævende hjælpeindsats, men vi håber at kunne inspirere andre - ligesom vi selv er blevet inspireret.

Kontakt os for tidsbestilling

Du er velkommen til at ringe til os på 43 43 92 92,
eller skrive til os via nedenstående formular for tidsbestilling:





Vi bruger cookies til at give dig den bedst mulige kundeoplevelse. Hvis du fortsætter, betyder det, at du er enig i, at cookies bruges.